Så er det tid til en lille konkurrence her på bloggen:-D
Gevinsten er den yndigste kalender for 2010 - fyldt med herlige billeder!
Det eneste I skal gøre er at efterlade en lille kommentar her på bloggen. Det giver èt lod i konkurrencen.
Linker i også til konkurrencen i Jeres egen blog (I må hjertens gerne låne nogle af ovenstående billeder) - ja, så får i 2 lodder i konkurrencen. Husk at skrive i kommentaren, at I har linket til konkurrencen. Har I ingen egen blog, så husk at skrive en mailadresse jeg kan nå Jer på, hvis I vinder.
Efter jeg så denne fantastiske lysestage hos èn af Sveriges dygtigste indretningsbloggere Mimmi for 2 år tilbage - ja, så har jeg sukket efter den lige siden...
Og NU er den min! *Glaaad*:-D
Lysestagen kan fås til både levende lys og til elektrisk lys - og også til 2 lys eller 4 lys, alt eftersom hvad man måtte ønske. Priserne er lidt pebrede på disse stager - men sådan er det jo som regel med godt håndværk. Skulle man få lyst til at købe en af stagerne, er de produceret af Westergaard og Kovacs - og de sender naturligvis også til Danmark.
Det er en mørk regnfuld morgen, og jeg har besluttet mig for at gøre julerent!
Nu skal der lidt farver i huset - zink, sølv, grønt, rødt og hvidt er farverne der kommer op i år.
Zinkhusene er en sikker vinder hos mig, da jeg elsker at se de oplyste vinduer i de tidlige dunkle morgentimer om vinteren. Men butikken jeg plejede at købe disse fine huse i er desværre blevet lavet om til en tøjforretning. ØV!
Så nu må jeg finde en ny butik på nettet, som sælger husene fra Walther & Co...
En gammel slidt ramme, hvori der engang sad et vandskadet religiøst billede har nu fået en plads på kommoden. Foran står min fine kande fra Västergården. Snart skal rammen pyntes med en lille lyskæde når vi kommer til december - ih, hvor jeg glæder mig til at finde juletingene frem snart!:-D
Købte denne fine gamle cremefarvede væghylde hos butikken Frk Klara i week-enden. Bemærk lige de smukke svungne hyldeknægte, jeg blev helt forelsket i den med det samme jeg så den.
Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvorvidt den skal være køkkenhylde til mit hvide porcelæn, eller om den skal udstyres med et par ankerkroge nedenunder og bruges til overtøj i gangen. Hvad synes I?
I år skal der igen pyntes i rødt, hvidt, zink og grønt herhjemme - alle de fine mailegnisser og zinkhuse venter fint i deres kasser heeelt frem til 1 december. Men lidt julestemning kan man jo tage på forskud, med tændte lys, og et lille rødt bånd, der sniger sig ind hist og her;-)
Ville lige ønske Jer allesammen en rigtig god week-end:-) Her bliver det en rigtig hyggelørdag, med en god film og lidt god mad til.
Tændte fyrfadslys i alle afkroge er også med til at gøre de mørke efterårsaftener rigtig hyggelige. Mine fyrfadslys opbevarer jeg i en glaskrukke fra Ikea, synes den pynter så fint på mit lille bord i køkkenet:-)
Min pelargonie står stadig med flotte blomster, selvom det er ved at være den tid på året hvor de begynder at blive trælse at se på - lange ranglede stængler og næsten ingen blade.
Nu skal de snart ud i garagen og hygge sig lidt indtil foråret kommer. I februar plejer jeg at klippe dem helt ned igen, og plante dem om i ny jord - så begynder de allerede med de flotteste blomster igen i marts-april måned:-)
Den søde hvide krukke som pelargonien står i, har jeg iøvrigt købt i denne skønne netbutik
Har været på loppemarked med min kære mor i dag. Vi har trænet hårdt frem til årets lokale spejderloppemarked, hvor det gælder om at komme først til mølle når portene først åbnes, tihi ;-D
Det er en kamp på liv og død om at nå først hen til de gode køb, og det ser sikkert komisk ud for en udenforstående, at se en horde af mennesker, gamle som unge, mase rundt imellem hinanden kl 10 om morgenen!
Men men - det skyldes selvfølgelig alle de fine fund, som kan købes for sølle 1, 2 og 5 kr stk :-). Med hjem fik jeg blandt andet dette fine engelske forrådsglas, som jeg skal bruge til sæbe i badeværelset. Det køb var jeg rigtig glad for, da jeg har ledt efter et lignende glas længe.
Og nu har min superdejlige mand købt èn til mig, juhuu:-)
Jeg taler selvfølgelig om den cremefarvede Dualit håndmixer, som dukker op på de fleste interiørbloggeres sider - ja, og nu dukker den så også op på min, tihi:-)
Jeg er 32 år, og bor med mand, datter og lille hund. Interesserer mig for indretning i alle hvide nuancer, og både gamle, nye, dyre såvel som billige ting og møbler har interesse. Mit motto er: Alt kan males...hvidt:-)